Stærke kræfter i bestyrelsen og event på Sejerø.

Den 15. juni 2019 blev der på Sejerø afholdt generalforsamling for Smagen af Danmark. Der var genvalg af bestyrelsen, der også i det kommende år består af Malene Aaris, Laurids Christensen og Bjarne Ottesen. Torsten Buhl er suppleant.

På dagen for generalforsamlingen, var der på Sejerø arrangeret Open Air-koncerter, et event med formålet at øge turisme og kultur på øen. Som en del af kulturarrangementet, var der desuden særligt fokus på små, innovative fødevareproducenter og eksponeringen af disse. Samme type af arrangement påtænkes at blive afholdt på Endelave næste år i forbindelse med Smagen af Danmarks generalforsamling 2020. Bestyrelsen for Foreningen Smagen af Danmark har således lagt op til, at det kan tunere rundt i landet og skabe omtale for øerne, kulturoplevelser og fødevareproducenter.

Foreningens medlemmer kan rekvirere referat og årsrapport ved kontakt til Laurids Christensen, horsekaer@hotmail.com


« Tilbage til oversigten