General forsamling

Smagen af Danmark holder generalforsamling den 3. april i Odense på Restaurant Styrbæk, hvor Klavs Styrbæk sammen med professor Ole Mouritsen også vil afholde et kursus i anvendelsen af umami. Efter kurset er der middag og derpå Generalforsamling. 

 

Kære netværksmedlem

Smagen af Danmark tilbyder jer en spændende oplevelse med Klavs Styrbæk fra restaurant STYRBÆKS og Professor Ole G. Mauritsen. Klavs og Ole har sammen udgivet bogen ”UMAMI Gourmetaben og den femte smag” om anvendelse af tang i køkkenet. Den er blevet er bestseller og rost til skyerne af bl.a. Søren Frank fra Berlingske. Ole og Klavs har også i samarbejde med Folkeuniversitetet gennemført en række sensorik-arrangementer med stor succes.  

For at fremme anvendelsen af lokale råvarer og øge kundskaberne om hvordan man bedst muligt får smagen frem og fortæller om den lokale smag, vil vi gerne slå et slag for netop arbejdet med sensorik. Det bliver ikke et traditionelt madkursus, men en oplysningsrejse ind i gastronomien, omkring et langbord i Pia og Klavs Styrbæks nye køkken, hvor Ole og Klavs vil fortælle om maden og kemien bag smagen, mens de tilbereder et måltid af lokale råvarer med fokus på krydderier. 

Vi begynder kl. 17 og arbejder i køkkenet en times tid, hvorefter der er middag. Efter middagen afholdes Generalforsamlingen, som vi forventer at kunne afslutte omkring kl. 22. Sensorik-arrangementet er gratis, men middagen koster 200 kr. inkl. drikkevarer.  

Gå ikke glip af denne enestående oplevelse! Af hensyn til sensorik-arrangementet sætter vi en max.grænse på 30 personer, og det er ”først til mølle”-princippet der gælder.

Tilmelding til Generalforsamlingen skal ske til vores sekretariat på as@vifu.net senest tirsdag den 1. april. I må gerne sende tilmeldingen i cc. til thorkil.boisen@mail.dk

Med venlig hilsen,

Thorkil Boisen, formand


« Tilbage til oversigten